Christchurch fra en svimmel vinkel
Flytilstand...
Efter udelukkende at have spist, set film og sovet på mindre end én kvadratmeter gennem 28 timer, kommer der på et tidspunkt et brændende ønske om:
1. At kunne røre sig på mere end, hvad en flyplads og gang tillader
2. Et bad
Særligt badet havde været et brændende samtaleemne de sidste fem timer af flyturen, hvorfor det stort set var det eneste, der stod klart på lystavlen, da vi steg ud af taxaen foran campus. Lad rundvisning og omgivelser være det samme, vi skulle have et bad!
Jeg kan muligvis sammenligne det med at have været på festival og efter et par dage mærke støvet i furerne. Flykrummerne havde den samme effekt. Så efter en venlig entré til værelserne, tog det ikke lang tid, før der var dømt dampbad i O-town.
Tid til eventyr!
Derefter var Marie Louise og jeg klar til at udforske de nærmeste seværdigheder af både campus og by. Hvad vi ikke havde opdaget indtil da, var den snigende fornemmelse af noget, man måske burde have forudset, men som vi i det praktiske rus havde skubbet fra os...
Den uundgåelige, usammenhængende og uendelige Mr. Jetlag!
En svimlende fornemmelse, som om kroppen endnu ikke havde fundet ud af, at luft var blevet erstattet med jord. Måske netop samme fornemmelse, som hvis man har været på havet en hel dag og først mærker ubalancen, når fødderne står på fast grund igen. Sådan ramte Mr. Jetlag os - med kraftige vindepust - hvilket forårsagede, at vi gik rundt i en ordentlig bommelom. Jeg tror ærlig talt ikke, at det var ansvarligt at lade os udforske byen på daværende tidspunkt, men vi var jo ikke kommet for at sidde indenfor (hele tiden), så ud skulle vi!
Christchurch er kendetegnet ved at være "The Garden City", og byens beboere har også nogle helt overdådige blomsterhaver, som man kan få et smugkig af, når man går forbi.
Vores sanser var skærpede på en ekstremt doven måde, da vi med sløve skridt gik mod det nærmeste indkøbscenter, Westfield. Dette kom der mange fine observationer ud af. Der er, udover de mange fine blomsterkreationer og farvespil, også mange smukke træer i Christchurch. Dette fik Marie Louise, i en lettere tåget tilstand, meget fint pointeret ved blot at sige: "Stort træ".
Kort, men godt og et meget fint eksempel på, hvordan vores samtaler udfoldede sig den dag.
'Spark' til mobilen
For at kunne være med på telefonbølgerne under ækvator var et af vores ærinder at finde et New Zealandsk simkort. Efter en mindre grundig research og et studietilbud senere, havde vi besluttet os for at tage en af de store udbydere, Spark. Her fik en meget venlig medarbejder os i hænde og stakkels ham...
Med tomme blikke og en hjerneaktivitet på standby var vi formentlig ikke det nemmeste kundepublikum, og vi så med gode grunde en smule udtværede ud. Dette kunne misforstås og tolkes som mishag, kedsomhed eller andet lignende, hvorfor den venlige Spark-mand på et tidspunkt fik fremstammet: "I will do it fast", hvilket bestemt ikke var nødvendigt for vores skyld. Alt kørte i laveste gear.
Han burde ærlig talt have fået en medalje for sin indsats / "dagens gode gerning" ved at sørge for, at vi kom op og køre på det mobile netværk. Fra nu af giver vi ham et smil og et vink, hver gang vi passerer butikken!
Den første dag i Christchurch var en på mange måder spændende oplevelse. Det er første gang, at jeg har oplevet en by, hvor kroppen i den grad er sat på pause og samtidig stadig i gang. Jeg er nu glad for, at jeg har det næste halve år til at falde til ro, på plads og mærke byen med en lidt mere koncentreret tilstedeværelse.
Alt for nu - M.
"Stort træ"
Kaffestop i Westfield
Mit værelse
Glimt fra opslagstavlen